Wednesday, November 01, 2006

Det sekulære Tyrkia og islam.

I Magasinet har Dagblader en artikkel om Tyrkia som et sekulært land, hvor det i et intervu med noen tyrkere blir sagt følgende:

”En statskirke er noe av merkligste en tyrker kan se for seg, skal man tro ansiktene til de fem ungdommene Dagbladet.no møter. At halv- parten av norske regjerings- medlemmer nødvendigvis må være medlemmer av statskirken og at biskopene utnevnes av politikere, skaper forundring rundt bordet.- Gud har gitt mennesket fri vilje, ikke sagt hva vi skal tro på, og det er viktig for oss. Derfor har vi et sekulært samfunn, der staten skal være nøytral. Heldigvis har Tyrkia sperrer i lovverket mot at staten skal involvere seg i religiøs praksis, sier Mehmet som understreker at han er praktiserende muslim.”

Her prøver man å gi et inntrykk av Tyrkia som et mer sekulært land en Norge med et mer effektivt skille mellom stat og religion. Men er sekularisering på tyrkisk det samme som sekularisering i Europeisk kontekst?

Sjefsredaktør og direktør i avisen Kristelig Dagblad i Danmark, Erik Bjerager, gir oss et annet bilde i sin bok ”Gud bevare Danmark”. Han peker på nettopp dette at selv om den Tyrkiske forfatning tilsier at Tyrkia er et sekulært demokrati, forståes begrepet sekulært annerledes enn i Europa forøvrig. Han sier:

”At Tyrkia er sekulært, tolker landet selv sådan, at staten står over religionen, hvorfor det også er staten, der kontrollerer islam og udbreder den. I motsætning til den europæiske oppfattelse af sekularisering som en samfunnsutvikling, der indebærer, at den religiøse og politiske sfære skilles fra hinanden, er den tyrkiske modell annerledes. Her har sekulariseringen ført til, at staten dominerer religionen. Den tyrkiske stat ejer alle 75000 moskeer i landet. Den ansætter samtlige imamer, og de holdes under opsyn af den centrale statlige myndighet for religionsanliggelser, Diyanet. For at have styr på tingene utsender det centrale religionskontoret den tale, der holdes ved fredagsbønnen.”

Videre peker han på at Diyanet som er den statlige myndighet for religionsanliggende på ingen måte forholder seg nøytral til religion:

”Den tyrkiske stat forholder sig ikke neutral til islam, derimot støtter og fremmer den religionen. Den officielle arbejdsopgave for Diyanet er, direkte oversatt fra religionsmyndighetenes hjemmeside på internettet, at ”skabe national enighet ved at være hævet over den politiske diskussion og introdusere de høyere principper for vor religion (islam) til vore borgere og forsyne dem med sand viten om den muslimske religion og forøge deres hengivenhed over for religiøse og etiske vædier”

At Tyrkiske myndigheter ikke er nøytrale i forhold til religion, slik Dagbladets artikkel kan gi inntrykk av, viser også dette eksemplet fra Bjeragers bok :

”Indtil 1971 uddannede den ortodokse kirke i Tyrkiet sine præster på dette presteseminarium (på Heybeliada), som siden har været luket af de tyrkiske myndigheter. Tyrkiet accepterer ikke , at kirken uddanner sine egne gejstlige, og da landet samtidig kræver, at lle præster skal være tyrkiske statsborgere, er den græsk-ortodokse kirke i Tyrkiet reelt ude af stand til at skaffe nye præster. Kirken er under langsom aflivning i dette lan, hvor den har hørt til siden den første kristendom…Præsteseminariet på Heybeliada, eller Halki på græsl, har antaget stærk symbolkraft. USA`s seneste fire præsidenter har bragt sagen op med Tyrkiets skiftende stats- og regeringschefer. Det har mange andre også gjordt. Uden resultat,”


Enhver som er interessert i å se hvordan det sekulære Tyrkia fohrolder seg til islam kan gå in på hjemmesiden til den Tyrkiske ambassaden i Danmark og følge de linkene som ligger der:

http://www.turkishembassy.dk/main/uk/social/c_social_e.php

Som Bjerager videre kommenterer:

”Det er svært at tenke sig, at den danske stat via Kirkeministeriet skulle føre en tilsvarende aktiv missionskampagne for kristendommen, ligesom man vanskelig kan forestille sig, at udenriksministeriet på sine ambassaders hjemmesider skulle have et avsnitt om, hvorledes man finner livets vej i troen på den opstandne Jesus Kristus. Vi ville i Danmark, Europa og for den sag skyld også USA anse det for at være en upassende sammenblanding af den politiske og religiøse sfære. Men sådan er det ikke i den sekulære tyrkiske republikk”

0 Comments:

Post a Comment

<< Home